Information:

Hos FFK udbyder vi kun K1 og K2 som et samlet intensivt sikringskursus dvs. at du efter bestået eksamen må sikre og klatre både topreb og føre ruter. På det intensive kursus lærer du primært om sikringsteknik. Intensivkurset tager 9 timer og foregår over 3 gange.

1. Kursusdag På kursets første dag lærer du om udstyret, håndtering af dette, grundlæggende sikringsteknik ved klatring i topreb og hvordan du udfører makkertjek. Dette indøves med praktiske øvelser, med guidning af instruktøren.

2. Kursusdag På kursets anden del lærer du om sikringsteknikken ved føring af ruter også kaldet 1. mandsklatring. Du lærer, hvordan du håndterer et fald og hvordan du sikrer, når din makker falder. Samtidigt lærer du at føre ruter, brug af quickdraws og faldfaktor kendskab.

3. Kursusdag Træning af de lærte teknikker og kurset afsluttes med en eksamen samt evaluering.

Forhåndstilmelding: Du kan forhåndstilmelde dig hos FFK's instruktører. Du vil derefter modtage en mail, så snart det er muligt for vores forening at stable et kursus på benene. Det tager normalt maksimum en måned. Du vil derefter, sammen med instruktøren, finde et passende tidspunkt for afholdelse af kurset.

Tryk her for at forhåndstilmelde dig til Kursus 1 + Kursus 2.

Introduktion:

På Kursus 2 lærer du at føre, og du lærer at sikre en klatrer, som fører. Kurset bygger altså videre på det, du har lært på Kursus 1.
Du bliver forberedt til at klatre og sikre selvstændigt under førstemandsklatring. Desuden bliver du præsenteret for grundlæggende klatreteknikker og øvelser.
Kurset omhandler føring på kunstige klatrevægge. Kursets indhold er ikke dækkende for klatring på klipper.
Kurset bør ikke anses som overstået, før kursisterne har demonstreret, at de kan sikre selvstændigt.
Man skal have bestået Kursus 1 eller have tilsvarende færdigheder for at kunne deltage på Kursus 2.
Man skal være fyldt 15 år for at få udstedt et Kursus 2-bevis, men yngre børn kan sagtens deltage på kurset og lære pensum.

Toprebsklatring betyder, at du bliver sikret i et reb, som går fra din sele op igennem et topanker på klatrevæggen og ned til sikringsmandens sele. 
Når du falder under toprebsklatring, bliver du hængende i rebet, men du får ikke et langt fald. Toprebsklatring indlæres på Kursus 1.

Føring betyder, at du klatrer op ad klatrevæggen og selv klipper rebet ind i karabinhager undervejs. Rebet løber fra din sele ned til sikringsmanden, 
men du er nødt til at bevæge dig et stykke op over den sidst klippede karabin, før du kan klippe den næste. 
Det betyder, at du risikerer længere fald, og det føles ofte mere spændende og udfordrende. Føring indlæres på Kursus 2.

Bouldering tilbydes ikke i FFK - Foreningen Friluftsliv og Klatring, da vi pt. ikke har de nødvendige rammer for denne type klatring. 

Kursusindhold:

Repetition af Kursus 1

Påtagning af sele
Indbinding
Stopknude
Makkertjek
Taleprocedure
Sikring ved toprebsklatring

Udstyrskendskab

Quickdraws
Kvejle reb
Faldfaktor

Sikring af førstemand

Tørtræning
Sikring af førstemand med bagstopper
Fordele og ulemper ved bundsikring
Selvstændig sikring
Sikring med Gri-Gri (evt.)



Føring

Træning af indklipning på jorden
Indklipning i mavehøjde
Indklipning i topanker
Forklaring af risikomomenter
(fald tidligt på ruten, pendulfald, manglende dynamisering)  

Faldtræning

Faldteknik
Faldprogression
Dynamisering

Bevægelsesteknik

Opvarmning
Safe positions, øvelser/lege
Bouldering – problemer (evt.)

Generelt om klatring

Muligheder for holdtræning
Uddannelser
KALK

 

Repetition af Kursus 1

Pensum fra Kursus 1 repeteres
Især lægges der vægt på de gode vaner i forbindelse med makkertjek, stopknude i enden af rebet og taleprocedurer.

Udstyrskendskab

Quickdraws 
Kursisterne lærer forskellen på karabiner med lige og buede lukkere og wiregates. Kursisterne lærer at samle en quickdraw korrekt (efter producentens anvisninger). En eller flere metoder til at kvejle reb gennemgås. Evt. benyttes rebpose i stedet.

Sikring af førstemand

Tørtræning
Kursisterne skal lære at sikre med sticht/ATC-bremse.
Sikringsteknikken indøves som ”tørtræning”, før kursisterne skal sikre hinanden på væggen. 
Kursisterne lærer teknikken ”sliding hand”. Et eksempel på denne teknik kan ses på Norges Klatreforbunds hjemmeside: http://www.brattkort.no/forside/brattkort-video/

Der fokuseres på følgende punkter:

  • Bremsehånden slipper ikke rebet, når der ”slides” tilbage – den griber bare en anelse mindre fast om rebet.

  • Bremsehånden låser om rebet, når der ikke ”slides”.

  • Bremsehånden er hele tiden bag bremsen.

  • Når der skal tages reb ind, anvendes der håndskifte, ligesom ved toprebssikring.

  • Bremsehånden må ikke komme for tæt på bremsen.

  • Den anden hånd må ikke holde fast om det aktive reb – det forhindrer bremsen i at låse.

  •  Skiftet mellem at ”slide”, når der slækkes, og håndskifte, når der tages ind, øves gentagne gange.

Når kursisterne har forstået teknikken, kan instruktøren lade dem skifte mellem at give ud og tage ind, mens instruktøren ind imellem trækker i rebet uden varsel for at
simulere et fald.

Bundsikring
Kursisterne lærer, at man kun skal anvende bundsikring, hvis der er grund til det. Bundsikringen skal så vidt muligt tillade sikringsmanden at stå tæt på væggen og til siden, 
så klatreren ikke risikerer at falde på rebet.

Sikring af førstemand med bagstopper
Når kursisterne har forstået teknikken, sikrer de hinanden, mens instruktøren holder i bremserebet. Er der flere end to kursister, kan de være bagstoppere for hinanden.

Selvstændig sikring 
Det er umuligt at sige noget generelt om, hvornår en kursist er klar til at sikre sin makker uden bagstopper. 
Instruktøren må vurdere, om kursisten har indøvet teknikken tilstrækkeligt, om han/hun har overblikket til ikke at lade sig stresse, når klatreren vil have mere slæk osv., 
og om han/hun har forstået konsekvenserne af at lave fejl. Det kan være en god ide at eksplicitere overgangen fra at sikre med bagstopper til at sikre selvstændigt. På den måde bliver mange kursister opmærksomme på, at de nu selv har ansvaret.

Sikring med Gri-Gri
Hvis kursisterne ønsker det, kan de lære at bruge Gri-Gri. Der skal sikres efter producentens anbefalinger, dvs. med fast hånd på bremserebet. 
Se videoer på www.petzl.com for korrekt anvendelse. 

Føring

Træning af indklipning på jorden
Kursisterne øver indklipning af rebet i quickdraw, før de begynder at klatre. Back clip og z-clip forklares.

Indklipning i mavehøjde
Undtagen første bolt, som klippes, når man kan nå den.

Placering af quickdraws i forhold til klatreretning 
Placering af nederste karabin i quickdraw i forhold til klatreretning. Indklipning i bolthængere, som sidder horisontalt (nedefra).

Indklipning i topanker
Kursisterne får forklaret, hvordan man klipper sig ind i rutens topanker.

Forklaring af risikomomenter 
Instruktøren forklarer kursisterne, hvilke risici der er ved føring, og hvad de kan gøre for at minimere risikoen. Følgende emner behandles:

  • Fald før første bolt – kursisterne lærer at spotte hinanden, hvis det er nødvendigt. De kan evt. lægge crashpads frem eller klippe første bolt fra en lettere rute.

  • Fald før anden/tredje bolt. Kursisterne bør være opmærksomme på, at der ofte er risiko for at ramme gulvet, hvis de falder lige før anden eller endog tredje bolt. Risikoen kan minimeres ved at klippe ind i mavehøjde og ved opmærksomt sikringsarbejde.

  • Pendulfald – kursisterne lærer at forudse, hvornår der kan forekomme pendulfald.

Faldtræning

Faldteknik
Kursisterne lærer at falde korrekt – skubbe sig lidt ud fra væggen og tage fra med fødder og hænder.

Progression
Kursisterne øver sig i at falde i en logisk progression, hvor de først sætter sig i rebet, siden tager små fald, og til sidst falder lidt over sidst klippede bolt. Det er ikke nødvendigt at lade kursisterne tage meget lange fald – det er vigtigt, at de lærer faldteknik på en tryg måde.

Dynamisering
Kursisterne præsenteres for metoder til at dynamisere et fald og de får forklaret, hvorfor det er vigtigt at dynamisere. 
Det er som regel ikke muligt for kursisterne at opnå rutine i dynamisering på et kort kursus, men de kan i det mindste lære at ”lade sig føre med” i faldet, i stedet for at spænde op og ”sætte sig ned”, når klatreren falder, som urutinerede sikringsmænd ofte har tendens til.

Bevægelsesteknik

Kursisterne lærer nogle opvarmningsøvelser og får forklaret vigtigheden af at varme op før klatring.
Basale teknikker vises – f.eks. hvilepositioner, aktiv fod, strakte arme, hoften tæt på væggen. Kursisterne kan få til opgave at øve disse teknikker, mens de klatrer. På den måde lærer klatreren også noget, mens sikringsmanden indøver sikringsteknik.
Det er en god ide at øve teknikker på bouldervæggen. På den måde viser man kursisterne, at bouldering er en vigtig del af klatretræning, og mange kursister har lettere ved at lære teknik, når de ikke skal klatre højt.

Generelt om klatring

Kursisterne får gode råd til, hvordan de kommer videre med klatring. Det kan f.eks. være ved at komme på træningshold eller ved at bruge KALK (www.kalk.dklaf.dk).