Information:

Hos FFK udbyder vi kun K1 og K2 som et samlet intensivt sikringskursus dvs. at du efter bestået eksamen må sikre og klatre både topreb og føre ruter. På det intensive kursus lærer du primært om sikringsteknik. Intensivkurset tager 9 timer og foregår over 3 gange.

1. Kursusdag På kursets første dag lærer du om udstyret, håndtering af dette, grundlæggende sikringsteknik ved klatring i topreb og hvordan du udfører makkertjek. Dette indøves med praktiske øvelser, med guidning af instruktøren.

2. Kursusdag På kursets anden del lærer du om sikringsteknikken ved føring af ruter også kaldet 1. mandsklatring. Du lærer, hvordan du håndterer et fald og hvordan du sikrer, når din makker falder. Samtidigt lærer du at føre ruter, brug af quickdraws og faldfaktor kendskab.

3. Kursusdag Træning af de lærte teknikker og kurset afsluttes med en eksamen samt evaluering.

Forhåndstilmelding: Du kan forhåndstilmelde dig hos FFK's instruktører. Du vil derefter modtage en mail, så snart det er muligt for vores forening at stable et kursus på benene. Det tager normalt maksimum en måned. Du vil derefter, sammen med instruktøren, finde et passende tidspunkt for afholdelse af kurset.

Tryk her for at forhåndstilmelde dig til Kursus 1 + Kursus 2.

 

Introduktion:

På Kursus 1 lærer du at sikre en klatrer i topreb, og du får selv lov til at prøve at klatre i topreb. På kurset får du også tips til opvarmning, klatreteknik og klatretræning.
Kurset omhandler toprebsklatring. Kursets indhold er ikke dækkende for klatring på klipper.
Kurset bør ikke anses som overstået, før kursisterne har demonstreret, at de kan sikre og klatre selvstændigt. 
Man skal være fyldt 15 år for at få udstedt et Kursus 1-bevis, men yngre børn kan sagtens deltage på kurset og lære pensum.

Toprebsklatring betyder, at du bliver sikret i et reb, som går fra din sele op igennem et topanker på klatrevæggen og ned til sikringsmandens sele.
Når du falder under toprebsklatring, bliver du hængende i rebet, men du får ikke et langt fald.

Føring betyder, at du klatrer op ad klatrevæggen og selv klipper rebet ind i karabinhager undervejs. Rebet løber fra din sele ned til sikringsmanden,
men du er nødt til at bevæge dig et stykke op over den sidst klippede karabin, før du kan klippe den næste.
Det betyder, at du risikerer længere fald, og det føles ofte mere spændende og udfordrende. Føring er ikke en del af kursus 1, men indlæres på kursus 2.

Bouldering tilbydes ikke i FFK - Foreningen Friluftsliv og Klatring, da vi pt. ikke har de nødvendige rammer for denne type klatring. 

Kursusindhold:

Udstyrskendskab

Generelt for udstyr 
Korrekt anvendelse
Kassering af udstyr
Indkøb

Selen
Typer af seler
Selens enkeltdele
Påtagning af selen
Kassering af selen
Indkøb

Rebet
Typer af reb
Vedligehold
Kassering af reb
Indkøb

Karabiner
HMS-karabin
D-formet låsekarabin
Kassering af karabiner
Indkøb

Bremse
ATC/tube-type
Evt. Gri-Gri el.lign.

Sko
Indkøb

Kalk/kalkpose
Indkøb

Knuder
Dobbelt syet otte-tal til indbinding
Dobbelt halvstik eller slyngestik til bundsikring
Dobbelt overhåndsknude/stopknude


Sikringsteknik ved toprebsklatring

Opsætning af topreb/ankerpunktet
Stopknude eller indbinding af sikringsmanden i enden af rebet
Bundsikring
Sætte rebet i bremsen
Makkertjek
Taleprocedure
Kommunikation på væggen
Placering af sikringsmand
Risici (finger i hænger, pendulfald, tidlige fald)
Sikringsteknik (tørtræning)
Nedfiring
Sikring med bagstopper
Progression til fald

Klatreteknik

Opvarmning
Balance
Fodarbejde
Grebstyper
3-4 klatrelege og øvelser, som kan trænes af klatreren, mens sikringsmanden øver
Evt. bouldering/sikkerhed ved bouldering

Generelt om klatring

Uddannelsesmuligheder
Træning
Hold
Klubber
Organisering
Konkurrencer
Kultur





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstyrskendskab

Selen
Forskellige seletyper skal nævnes/vises.
Børneseler, helkropsseler, institutionsseler og almindelige sportsklatreseler nævnes/vises.
Det forklares, hvordan man finder indbindingspunkt og arbejdsløkke, samt hvordan de forskellige spændetyper fungerer, og hvordan man finder en vejledning til sin sele.
Kursisterne skal lære om selens enkeltdele (benløkker, hoftebælte, arbejdsløkke, udstyrsløkker, spænder). Dette er især for at sikre, at indbinding sker på den korrekte måde og ikke i udstyrsløkker eller i et enkelt af indbindingspunkterne.
Kursisterne lærer at tage selen på.
Kursisterne skal have at vide, hvor de kan købe seler, og at selen skal opbevares og kasseres efter producentens anvisninger.

Rebet
Kursisterne skal lære, at rebet er et dynamisk helreb.
De skal have at vide, at rebet skal beskyttes mod syre og base (inkl. cola, urin, kaffe osv).
De skal vejledes i at købe reb – generelt anbefales det ikke, at begyndere køber de helt tynde reb, da disse er glattere i bremsen og bliver slidt hurtigere end tykkere reb.

Karabiner/bremser
Kursisterne skal lære om de forskellige typer af låsekarabiner og rådes til at købe en skruekarabin som deres første karabin snarere end en quicklock-karabin. De skal lære, at man bruger en HMS-karabin sammen med en bremse, samt at karabinen skal belastes i længderetningen.
De lærer forskellen på HMS-karabin og D-formet karabin og anbefales at bruge forskellige karabiner til metal og nylon.
De skal rådes til at købe en bremse af sticht/ATC-typen. De skal gøres opmærksomme på fordelene ved asymmetriske bremser, hvis der er vægtforskel på klatrer og sikringsmand eller rebet er tyndt/nyt.
Hvis kursisterne ønsker det, kan de lære at bruge Gri-Gri. Der skal sikres efter producentens anbefalinger, dvs. med fast hånd på bremserebet. Se videoer på www.petzl.com for korrekt anvendelse.

Sko
Kursisterne skal rådgives i at købe klatresko (ikke for små, foden skal fylde skoen ud).

Kalkpose
Kursisterne skal lære, hvorfor man bruger kalkpose/kalk, når man klatrer.

Knuder

Ottetalsknude
Kursisterne skal lære at binde sig ind med dobbelt syet ottetalsknude.
Det understreges og vises, at man med fordel kan tilpasse knuden, så den sidder tæt på selen og tampen er 10 gange rebets diameter. Hvis tampen er længere, bindes den af med en dobbelt overhåndsknude (stopknude), som sidder tæt på ottetalsknuden.

Dobbelt halvstik
Kursisterne lærer også at binde dobbelt halvstik, som de skal bruge til at lave bundsikring med rebet og til at føre et reb igennem topankeret med en flagline.
Evt. vises slyngestik som metode til at lave bundsikring med en nylonslynge.

Sikringsteknik ved toprebsklatring

Opsætning af reb/toppunktet

Kursisterne lærer at føre et reb igennem toppunktet ved at binde en flagline fast i enden af rebet med et dobbelt halvstik. De skal lære, at reb og flagline ikke skal ligge ved siden af hinanden i toppunktet, da de kan brænde hinanden, når der er vægt i rebet. De skal også lære, at man trækker flaglinen igennem toppunktet igen, når man er færdig med at klatre.
Kursisterne skal lære, hvordan de kan se, om rebet ligger rigtigt igennem topankeret.

Stopknude eller indbinding af sikringsmanden

Når klatreren har bundet sig ind, lærer kursisterne at sikre enden af bremserebet, så klatreren ikke kan fires ud over enden. Det forklares, hvorfor dette er vigtigt. De fleste klatrere sikrer rebenden ved at binde en dobbelt overhåndsknude eller en dobbelt ottetalsknude, eventuelt bindes knuden fast i en løkke i rebposen.
Det er også en mulighed, at sikringsmanden binder sig ind, som om han skulle klatre andenmand på en flerreblængders rute. Dette er aktuelt, hvis sikringsmanden skal bruge enden af rebet til bundsikring.

Bundsikring. Hvornår er det relevant?
Det vises, hvordan man laver bundsikring ved at binde sikringsmanden ind i bremserebet og sætte det fast i en karabin i bundsikringen med et dobbelt halvstik. Fordele og ulemper omtales: bundsikring giver mere statisk bremseteknik, og sikringsmanden mister bevægelsesfrihed.
Generelt anbefales det at bruge bundsikring, hvis der er 20-30 % vægtforskel mellem klatrer og sikringsmand, eller hvis der er risiko for at sikringsmanden bliver rykket op i et overhæng.
Bundsikringen skal ligge i samme side som bremsehånden. Bundsikringen bør være stram, under klatringen.
Brugen af en sandsæk eller lignende ballast som bundsikring kan omtales.

Sætte rebet i bremsen
Kursisterne lærer at bruge ATC-bremse eller lignende. Hvis de ønsker det, kan de derefter lære at bruge Gri-Gri eller andre assisterende bremser.
Kursisterne lærer, at man bruger bremsen efter producentens anvisninger. Rebet skal løbe oppefra og ned igennem bremsen til bremsehånden. Den brede ende af HMS-karabinen vender fremad, karabinen sættes i arbejdsløkken og lukkeren på karabinen vender væk fra den dominerende hånd (dette er ikke vigtigt for en begynder, men hvis kursisten en dag skal lære at afbinde rebbremsen, er det en god vane).

Makkertjek
Kursisterne lærer, at der udføres makkertjek, hver gang der klatres.
Makkertjekket består af kontrol af, at selen er korrekt taget på og spænderne lukket, rebet ført rigtigt igennem bremsen, karabinen ført igennem arbejdsløkken og skruet til, og at rebet er bundet rigtigt i klatrerens indbindingspunkter.

En huskeremse kan se ud som følger:
1. tjekke at hoftebæltet sidder tilpas stramt
2. tjekke at spænderne er låst
3. tjekke at rebet er ført igennem begge indbindingspunkter
4. tjekke at knuden er bundet korrekt og sidder tæt på selen
5. tjekke at tampen er mindst 10 gange rebets diameter

Taleprocedure

Følgende udtryk anvendes:

  • Du er sikret – når sikringsmanden er klar til at sikre klatreren.
    Jeg klatrer – når klatreren er klar til at begynde at klatre.
    Stram op/tag – når klatreren ønsker at få rebet strammet op, f.eks. ved topankeret eller når klatreren ønsker at hvile i rebet.
    Slæk – når rebet er for stramt.
    Reb – advarsel om at rebet trækkes ned og kan ramme nogen.

Kommunikation på væggen

Kursisterne opfordres til at kommunikere klart og tydeligt, f.eks. når der er for meget slæk, eller hvis sikringsmanden ikke kan følge med.
Evt. kan der anvendes navne, hvis der er mange i hallen/larm.

Risici
Kursisterne skal have at vide, at de ikke må holde i bolthængerne.
De skal forstå risikoen ved pendulfald, og det skal gøres klart, at sikringsmanden skal advare klatreren, hvis hun klatrer for langt fra boltlinjen.
Kursisterne skal lære, at der skal strammes ekstra godt op, når klatreren er tæt på jorden. De kan evt. begge sætte sig i rebet for at trække dynamik ud. Risikoen for at ramme jorden øges, når væggen er højere, fordi der er mere reb mellem sikringsmand og klatrer.
Kursisterne skal lære, at der kan være en risiko ved at bære smykker eller have langt løst hår, når man sikrer eller klatrer.

Sikringsteknik (tørtræning)
Kursisterne lærer sikringsteknikken som tørtræning – uden at makkeren klatrer.
Der lægges især vægt på følgende punkter: Fast knytnæve på bremserebet, korrekt håndskifte (ikke slippe, før den anden hånd har et godt greb), ikke hænderne for tæt på bremsen, holde bremsehånden bag bremsen, undtagen når der tages reb ind, og da kun ganske kortvarigt.
Kursisterne lærer, at højre hånd aldrig slipper rebet. Når man laver håndskifte sker det ved at føre højre hånd op til venstre hånd – man krydser ikke hænderne, da man så er nødt til at slippe bremserebet helt med højre hånd. Venstre hånd føres under/foran rebet, ikke mellem rebet og kroppen.

Evt. kan sikringsteknikken indøves som en fem-trins-model:
1. venstre hånd trækker reb ned mod bremsen, højre hånd trækker reb igennem bremsen, væk fra kroppen.
2. højre hånd føres bag bremsen igen
3. venstre hånd griber om bremserebet mindst en håndsbredde under bremsen
4. højre hånd glider op til venstre hånd uden at slippe rebet
5. venstre hånd føres op til udgangspositionen

Nedfiring øves også, før kursisterne begynder at klatre. Der skal være to hænder på bremserebet under nedfiringen. Hænderne bør ikke krydses under nedfiring. Nedfiring skal ske i et roligt tempo.

Sikring med bagstopper

Instruktøren holder i bremserebet indtil kursisterne er klar til at sikre selvstændigt. Det er vanskeligt at give retningslinjer for, hvornår kursisterne kan sikre uden bagstopper. En rettesnor kan være, at instruktøren skal have lyst til selv at lade sig sikre af kursisten.
Hvis en af kursisterne benyttes som bagstopper, skal instruktøren holde øje og sikre sig, at kursisten har forstået opgaven og ansvaret.

Progression til fald
Kursisterne skal vænne sig til at falde. Både for at de bliver trygge ved at klatre og for at sikre, at sikringsmanden har forstået teknikken.
Det er en god ide at lade klatreren sætte sig i rebet, når hun er nået et par meter op på første tur. På den måde bliver det mindre grænseoverskridende at blive firet ned fra toppen af væggen.
Når klatreren er blevet fortrolig med at sidde i rebet og med at blive firet ned, skal hun prøve at falde. Først med stramt reb, siden med en smule slæk.

Nedfiring

Når klatreren når ankeret, skal sikringsmanden lade hende sætte sig og hænge et par sekunder, før hun fires ned – det virker skræmmende for mange begyndere, hvis nedfiringen starter i samme øjeblik, de sætter sig i rebet.

Klatreteknik

Der bør gennemføres en kort opvarmning, før klatringen begynder. Både for at undgå skader under kurset og for at lære kursisterne gode vaner.
Kursisterne skal have gode råd til mere effektiv klatring.
Klatreren kan gives øvelser, som hun kan træne, mens hun klatrer.
Det kan være en god ide at vise kursisterne, at man kan bouldre for at træne teknik og styrke. Crashpads og risikoen for at falde uden for madrasser/mellem madrasser skal nævnes.

Generelt om klatring i Danmark

Instruktøren skal fortælle kursisterne om deres muligheder for at lære mere og for at komme godt i gang med en klatrekarriere.