Klippeklatreferie på Sardinien

Klippeklatreferie på Sardinien

Fra 20 September 2014 08:00 indtil 27 September 2014 20:00 Gem i kalender

Ved Sardinien, Italien Sardinien, Italien

Skrevet af Kenneth Andreasen

Kategorier: Ture

Kære FFK'ere

Så inviterer vi på årets klatretur i udlandet. Dette års destination er Syd Italien, Sardinien. Vi har tidligere kigget på Kalymnos, Grækenland. Priserne var dog for høje for en enkelt uge og vi har derfor satset på Sardinien.

Årets tur byder på god klippeklatring, massere af go' italiensk mad, afslapning på stranden, måske en tur i kajak eller en vandretur på øen, hvis man lige skal have hvilet armene.

Vi sørger for at vise vej til de forskellige klatresteder, give instruktion, medbringe førstehjælpsudstyr, samt general planlægning. Ønsker man selv at tage ud og se nærmere på øen er man velkommen. Det er ikke et krav at vi alle følges ad hver dag.

Der vil i løbet af ferien være planlagt 4 klatredage. Ønsker man at klatre yderligere er dette også muligt men på egen hånd.

Du skal selv medbringe:

Klatresele
Klatresko
Klatrehjelm
Reb (deles mellem flere medlemmer)
Rebbremse
Karabiner 2 stk.
Slynger 2 stk.

Hvis der er noget du mangler kan det muligvis lånes af klubben. Kontakt turansvarlige.

Erfaringsniveau:

Det er helt klart en fordel hvis du kan føreklatre 6a. Kan du kun klatre topreb er dette også i orden. Der er plads til alle. Vi lægger vægt på godt sammenhold og skønne oplevelser i naturen.

Program og overnatningssted kommer snarest. Vi kigger pt. på flere muligheder.

Pris ca. 3500 per person. Dette er for fly, delt lejlighed, bil og benzin. Deltagerne finder selv hold at dele med, og booker selv fly, bil og lejlighed. Vi hjælper gerne med koordineringen.

Tilmelding kun for medlemmer.

Ønsker du at tage en ven med, skal vedkommende melde sig ind.

Varmeste sommerhilsner
Kenneth Andreasen & Gil Nielsen


Kommer

  • Gravatar Kenneth Andreasen
  • Gravatar Gil Nielsen
2014-09-20 08:00:00
2014-09-27 20:00:00