Go High - Leg og udfordringer mellem trætoppene

Go High - Leg og udfordringer mellem trætoppene

Fra 19 Oktober 2013 13:00 indtil 19 Oktober 2013 16:00 Gem i kalender

Ved Kragerup Gode Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds-Vedby, Danmark

Skrevet af Christel Berg Schønfeldt

Kategorier: Ture

Vær med til at lege mellem trætoppen lørdag den 19 . oktober kl.13.00 ved Kragerup Gods lidt nord for Slagelse. Tidspunktet er ca., da det afhænger af, hvordan der ellers er booket, når vi melder os til. 

Efterfølgende byder Mathias fra klubben på mulighed for overnatning og hygge/fest i hans hjem i Slagelse og evt. en bytur. For dem, der har lyst til mere, kan man fredag samme weekend være med til at klatre i Crux, som er en klatreklub i Skælskør og også med overnatning og hygge hos Mathias. 

 

INFO OM Go HIGH

Kragerup Gods har opført Danmarks første aktivitetsbane, der går fra skovbund til trætop. 

Kragerup Go High har 110 forskellige udfordringer fordelt på en 3,5 km lang aktivitetsbane, der snor sig igennem varieret skov og over søen på den 410 meter lange svævebaner. Sammen med venner, familie eller kolleger er du aktiv på en ny og spændende måde.

Der er fire baner + en for børn af forskellige sværhedsgrader, så der er god mulighed for at arbejde sig til en bedre balance og en større portion mod til den ”røde bane” som indeholder ”tarzanspring”, hængende net og Danmarks længste svævebane på 390 meter i 25 meters højde med en fantastisk udsigt udover terræn og Storebæltsbro. Banen er 11 til 20 meter høj.

Se klip fra den ”mørkeblå bane” (næst sværest): http://www.youtube.com/watch?v=o9Na73RLCNw

DE PRAKTISKE DETALJER

  • Pris: 300 kr. for
  • Klatring: maks. 4 timer
  • Mødetid: 10 min. før starttid, hvor ansvarsfraskrivelse skal underskrives og der udleveres sikkerhedsudstyr
  • Vægt: maks. 130 kg.
  • Instruktion: starter hver hele time og varer ½ time
  • Medbragt mad: må ikke nydes i skovens restaurantområde
  • Transport: i bil da offentlig transport til godset er nærmest ikke eksisterende. Tager ca 1 time i bil for én vej og vi splitter regning til benzin
  • Aflysning: man kan ikke få penge retur, men flytte tiden indtil 72 timer inden ankomst

Alt vejr er Go High vejr, dog kan vi af hensyn til sikkerheden ikke gennemføre Go High i tordenvejr og kraftig vind, hvilket betyder, at I så får en ny tid

Kun betaling tæller som tilmelding. Må vi aflyse f.eks. hvis at der er fuldt booket, når vi melder os til, eller vi ikke har bil, betales pengene retur. Kontooplysninger sendes til dem, der er meldt på som ”deltager”. 

Der betales ved bookning af baner og jf. ovenstående gives pengene derefter ikke retur.

Turen er for FFK´s medlemmer, men skulle vi have ekstra pladser i bilen, kan evt. interesserede ikke- medlemmer få pladserne.

OBS: skriv ved indbetaling eller i separat mail via facebook om du :

  • vil af sted fredag og/eller lørdag
  • overnatter hos Mathias lørdag til søndag
  • om du kan stille med bil

Kommer

  • Gravatar Christel Berg Schønfeldt
2013-10-19 13:00:00
2013-10-19 16:00:00