Kanotur fra Farumsø til Københavns Kanal

Kanotur fra Farumsø til Københavns Kanal

Fra 02 August 2013 16:00 indtil 04 August 2013 18:00 Gem i kalender

Ved Mølleåen

Skrevet af Kenneth Andreasen

Kategorier: Ture

Update 17/7

Der er nu kun et par uger igen, og de sidste detaljer er faldet på plads. Derfor bedes de der har tilmeldt sig turen indbetale pengene for kanoleje mv. til foreningens konto 1551 4530675. Prisen for medlemmer er 300 kr, ikke-medlemmer betaler 400 kr. Deadline for indbetaling er onsdag 24. juli. Husk samtidig at tilmelde jer til turen her på siden.

Kære FFK’er

Velkommen til årets hyggetur.

Så er det atter tid til at hente udstyret frem fra den mørke kælder, afhente en ramme ”kolde” fra kiosken og spille lidt med bicepsen. For nu skal FFK på kanotur i Nordsjælland.

FFK har været så super heldige at kunne leje nogle kanoer meget billigt til en weekend tur. Vi vil super gerne have dig med til bål, sjov og hygge gennem søer, åer og hav.

Turen går fra Farumsø videre ad Furesø, gennem Mølleåen, Lyngbysø, Mølleåen ved Brede, Dyrehaven og til sidst havpadling langs Bellevue strand, Charlottenlund strand, Hellerup strand og indre by. Vi skulle helst afslutte festen på Kayak Republic i indre by. Hele ruten er ca. 45 km på 2½ dag. Fra fredag eftermiddag til søndag aften.

Skulle der være ekstra ledige pladser kan de evt. gå til FFK venner/kærester. Der er i alt 16 ledige pladser på turen.

Her er et kig på ruten: http://www.loeberute.dk/ViewRoute.aspx?RuteID=1221927

De kolde facts – (Program)

Vi mødes på Farum station fredag eftermiddag og går samlet ned til kanoerne ved Farumsø. Derefter padles der ud af Mølleåen, indtil vi slår lejr for natten. Næste dag padles der videre mod havet. Vi tager det som det kommer afhængig af folks padleniveau. Lykkedes det ikke at komme helt ind til København, har vi en kanotrailer til at hente alle kanoerne og afslutte turen. Det er derfor ikke et krav at man har padleerfaring/kanoerfaring.

Om udstyr, mad mm. - Vi anbefaler, at hvert kanoteam af 2 personer medbringer følgende:

Udstyr:

  • 1 telt
  • 2 soveposer (komforttemperatur 0-5 grader)
  • 2 liggeunderlag
  • Trangia brænder ell. lign. til madlavning.
  • Spisegrej (kop,tallerken, kniv,gaffel,ske)
  • Vandtæt opbevaring (ortlieb,sill, sea to summit)

Mad:

  • 2 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 2 x aftensmad
  • Snacks

Beklædning:

  • Regntøj (vi håber på godt vejr)
  • Kasket & Solbriller
  • Varm trøje (til om aftenen)
  • Sko
  • Sokker (husk skiftesokker)

Andet:

  • Tandbørste, Tandpasta
  • Toiletpapir
  • Solcreme
  • Lygte

PS: Vigtigt at man medbringer vandtæt opbevaring til udstyr/tøj. Vi kan også leje det af kanoudlejer.

Pris: 300 kr. pr. person, 400 kr. for ikke medlemmer. Det inkluderer leje og transport af kanoer, leje af kanotrailer, pagajer, redningsvest og vandtætte tønder

Kontaktperson: Gil Nielsen - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - 26859903

 

Vi ser frem til en super tur i godt selskab

 

Varmeste FFK hilsner

Kanoudvalget - Gil, Kenneth & Karen.

Kommer

  • Gravatar Kenneth Andreasen
  • Gravatar Gil Nielsen
  • Gravatar Christina Ross-Hansen
  • Gravatar Karen Juhl Petersen
  • Gravatar Christel Berg Schønfeldt
  • Gravatar Allan Kjøbsted
  • Gravatar Thomas Handberg
  • Gravatar Mai Westhoff
2013-08-02 16:00:00
2013-08-04 18:00:00