Sikringskursus (K1 + K2)

Fra 05 Oktober 19:30 indtil 12 Oktober 22:00 Gem i kalender

Ved klatrevæggen i Idrætshuset i DGI-byen (indendørs) Tietgensgade 65, 1704 København V, Danmark

Skrevet af Mathias Pape

Kategorier: Kurser

Tags: Sikringskursus , kursus , oktober , 2017

Stem:

Sikringskursus for toprebs- og føringsklatring afholdes på følgende tidspunkter i FFK: 

 

5. oktober kl. 19:30 - 22:00:   Intro, toprebsklatring og gennemgang af udstyr. 

8. oktober kl. 16:00 - 20:00:  Føringsklatring, faldfaktor, faldteknik og bevægelsesteknikker

12. oktober kl. 19:30 - 22:00: Repetation og eksaminering.  

Kurset foregår ved klatrevæggen i Idrætshuset i DGI-byen.

Tilmelding sker ved at overføre 699 kr. (for ikke-medlemmer koster det 799 kr.) til foreningens konto: 1551 4530675  eller via MobilePay til tlf nr. 29889112, senest fredag d. 29. september (husk at anføre navn). 

Kurset oprettes ved min. 3 medlemmer. Og der kan max. være 4 kursister på et hold.

 

Om kurset

K1 & K2 er Dansk Klatreforbunds 2 første moduler og det anbefales, at alle nye klatrere opnår rutine i disse normer og standarder, som indledning til deres klatrekarriere. I FFK er minimum kravet for personer, som skal sikre og klatre i foreningen K2 - Føringskursus. Dvs. FFK udbyder kun K1 og K2 som et samlet intensivt sikringskursus, på 9 timer fordelt over 3 gange.

 

 

Kurset gennemgår følgende emner:

 

Gennemgang af udstyr

Brug - typer - godkendelse - vedligehold - kontrol og kassering for udstyr: Sele, reb, rebbremser, karabiner, ekspresslynger, slynger, prusiksnor, sko, kalk.

 

Klargøring til klatring

Påtagning af sele, indbinding, 8tals knob, standplads/bundsikring, dobbelthalvstik.

 

Klatring

Opvarmning, sportsskader, klatreteknik.

 

Toprebning

Ophejsning af reb, råbeprocedure, betjening af bremse, sikring, nedfiring, faldteknik.

 

Førstemandsklatring

Føre på bolte på klatrevæg, korrekt indklipning, spotning, sikringsteknik, styrtteknik, fangryk og faldfaktor skal omtales,lære korrekt indklipning af rebet i dertil egnede topankre.

 

Nedpakning

Opkvejling af reb.

 

Evaluering

 

Der udleveres kun kursusbevis for gennemførelse af sikringskursus, hvis kursisten har kunnet udvise grundigt kendskab til kursusmaterialet, samt demonstreret kursusøvelserne. Dette evalueres af instruktør, samt klubrepræsentant. I tilfælde af uenighed er det i sidste ende klubrepræsentantens afgørelse der er gældende.

Kun ved deltagelse i både instruktion og træning, kan man blive indstillet til evaluering, og kun ved tilfredsstillende evaluering udstedes kursusbevis.

 

Se yderligere information under K1 - Topreb & K2 - Føring


2017-10-05 19:30:00
2017-10-12 22:00:00