Denne gang foregik FFK’s tur på en hyggelig tur fra Farum sø til Københavns havn i kano. Vejret var med os, humøret var højt og kanoerne var godt læsset med alt godt til munden og sjælen. De lækre telte, liggeunderlag, skønt og ikke mindst uundværligt gear og grej var medbragt, da det for en gangs skyld ikke handlede om at præstere bedst muligt hurtigst muligt, men i stedet handlede om at hygge sig på en luksustur, hvor læsset var overladt til kanoerne og vores job kun bestod i at padle fremad, troede vi… Vi kom hurtigt på andre tanker, da vi havde passeret vores ottende overbæring, stødte på uventede udfordringer og måtte kæmpe mod naturens rasen.

Se alle billederne fra turen på Facebook 

Dag 1, fredag d. 2/8 2013, ca. 5 km ”Hop on, Hop off”:

Fredag eftermiddag ved en 17 tiden. 12 friske FFK’er var mødt op og endelig samlet ved Farum station. Det tog ikke mere end 5 min at gå fra Farum station til Farum sø, hvor vi lagde de 6 kanoer i vandet. Bagagen var godt pakket i vandtætte beholdere, der var bundet sikkert med reb og udstyret med teamnavnene Dirty Dancers bestående af Mai og Agnethe, ÅK (e) bestående af Thomas og Mathias, Mean Machine bestående af Gil og Karen, Green Gable Girls bestående af Christina og Christel, Total Militær bestående af Allan og Lone og sidst men ikke mindst Skipper 1 bestående af Kenneth og Kåre. Alle var vi klar til at tage det første paddeltag på en estimeret rute på 40 km, den faktuelle rute blev  dog en helt anden længde.

Turen startede, som alle ture starter, når det handler om at være et team og skulle samarbejde: Vi fik genopfrisket en mindre træner aktivitet, rytmer mellem holdmedlemmerne, og ens gamle og næsten ubrugte kano skills skulle findes frem. Dette var relativt nemt for nogen, mens andre lige skulle bruge fem kilometers zig zag og lidt nedfældning af diverse buske, grene, siv og træer, før det lå lidt mere fasttømret på rygraden, hvordan sådan en kanobandit lige skulle håndteres. Så at vores lejr skulle slås op, nærmest sekundet efter vi var hoppet i kanoerne, var på ingen måde ubehageligt eller for let. Det fandt vi alle sammen meget passende.

Pladsen, hvor lejren blev slået op, var et hyggeligt lille sted langs Furesøs bred, gemt godt af vejen ud mod søen af siv og trækroner hængende helt ned til vandoverfladen.

Brænde blev samlet, savet og knækket af hele holdet, og vi fik hurtigt gang i et bål tændt af det lidt uerfarne bålteam bestående af Christina og Mai, godt overvåget af den altid erfarne Kenneth. Det lykkedes og vi sad og nød bålets flammer på en uforskammet varm sommeraften, hvor vi ”for once” ikke kæmpede om at sidde tættest på bålet, men derimod kæmpede for ikke at blive grillet. Maden blev pakket ud. Der var alt fra hjemmelavet fryseposemad til hjemmebragt tørmad og nylavet mad, som blev tilberedt på vores lækre medbragte gear og grej, om det så var et trangia kogesæt fra 80’erne eller det nyeste high tech kogesæt med ’coffee to go’ friluftskopper, kaffebønnekværner og meget andet.

Vejret var lækkert og varmt, så en dukkert i bølgen blå skulle der også til under åben aftenklar stjernehimmel, og så var bålet slet ikke så slemt endda, da vi kom op igen.

Teltene blev slået op og en helt lille lejr, bestående af to lækre hængekøjer - en i nyeste og en anden i lidt ældre og mere bananformet tilstand - blev slået op ved siden af 4 telte, alt fra Roskilde festivals fineste til de mere smarte og funktionelle camouflage telte,  indrettet til både store gravide maver, lækre luftmadrasser og alt vores habengut.  

Sommeren, turen og det skønne friluftsliv var blevet indviet og forud ventede endnu to skønne og overraskende hårde dage.      

Dag 2, lørdag d. 3/8 2013, ca. 20 km i å løb, ”Overbæringernes dag”:

Hvis man elsker variationer, skiftende naturskønne omgivelser og udfordringer, så var dagen i dag super optimal. Hvis man til gengæld synes, at det at slæbe sin kano op og ned af vandet op imod otte gange på en dag, påspænde hjul og trille de lidt ustabile hjul med dertilhørende kano på, mere er en belastning end et pusterum, så var lørdag en dag, hvor man blev udfordret og testet. For overbæringerne om lørdagen, var nok dem vi alle, blandt mange ting, tydeligst husker dagen for. Men når man arbejder så hårdt, som vi gjorde, bliver man også belønnet med både is og øl. Så helt hårdt var det alligevel ikke.

Nogens nattesøvn var delvist afbrudt af lyde, en lille sparkende baby, lys (solen stod op kl. 04:38) og vores makkers tendenser til at ville putte.  Dog fik vi alle sovet, og vi fik lov til at stå op til den smukkeste solopgang i rød-orange farver, lyden af bølgernes skvulpen mod bredden og fuglenes kvidren oppe fra trætoppene, som bredte sig for oven som et beskyttende tag mod dug og den værste fugt. Idyllisk var det.

Afgang var sat til kl. 10 og selvom de fleste var oppe ved en syv tiden, så fløj tiden af sted og pludselig skulle alt hurtigt pakkes sammen og af sted det gik. Forud ventede en afslappet og let tur på 20 kilometer.

Furesø blev krydset og nu stod den i åens tegn, hvor svensk naturidyl og regnskovs lignende naturpassager mødtes og skabte en helt unik, smuk og vidunderlig dansk natur, som man ser alt for lidt til og som vi nød i højeste grad.

I dag fik vi trænet vores kano skills, som nu efter en - sammenlagt med fredag - heldagstur efterhånden var på plads og lysten til at følge ideallinjen gennem det kurvede å løb og dyste om at padle lidt om kap kom uventet op i os. Hyggen blev erstattet af konkurrence, vandsprøjt, påsejling (som om vi var i tivolis radiobiler) og derved leg.

Al den leg og konkurrence fik vi at mærke i form af ømme arme og tip og tricks til, hvordan man padlede rigtigt og bedst, blev uddelt. Fokus var på rotering i overkroppen, og mindre trænede mave- og rygmuskler blev godt og grundigt trænet, så vi tenderede alle til et vaskebræt da turen sluttede, eller det følte vi i hvert fald, at vi gjorde.

Tips og tricks til hvordan man fik drejet, kantet og svunget kanoen var også på bordet. En yderst forsigtig Kenneth prøvede at forklare, hvordan vægtfordelingen i kanoen havde betydning for, hvordan den reagerede på strøm, vind og paddeltag. Dette gjorde han alt sammen i et forsøg på ikke at sige noget direkte, men måske indirekte, til de forskellige teams om hvordan de havde valgt at placere sig i kanoen, både mht. teamets deltagere og deres bagage. Det var vist noget med, hvor kanoen var tungest, hmm…   

Overbæringerne var meget forskellige i sværhedsgrad og tilgængelighed. Den første, vi mødte, var let som bare pokker i forhold til, hvad der var os i vente. Det første sted tenderede næsten til automatiske rullebånd og det hele, piece of cake.  Andre steder mødte vi ramper, som næsten ikke var eksisterende, grusede transportstier langs togskinner, afgrænset af et lille, tyndt pigtråd og gamle østtysklignende bygninger på den anden side, nogle gange med en enkelt kano på hjul, andre gange med to oven på hinanden, og sidst men ikke mindst en rampe, hvor en meget dominant og territorial han-svane havde bestemt sig for at have sit territorium og toilet… Så barfodede og bevæbnede med padler gik vi blødt og smattet i land, mens Kåre holdt stand mod naturens rasende svane. Og at der var paddel tilbage efter kampen var et held, for det var vist noget med, at bæstet havde kæmpe hugtænder.

Ordsproget lyder; græsset er ikke altid grønnere på den anden side. For det meste er dette sandt, men for os VAR græsset grønnere på den anden side. For da vores planlagte overnatningsplads ved et sumpet å løb var optaget, måtte vi fortsætte vores strabadserende tur. Vi måtte overkomme den allersidste overbæring, bestående af en lang strækning, hvor turen gik barfodet over stok og sten, op af en bakke og med krydsning af strandvejen i fuldt firspring for at undgå at blive påkørt og for at kunne få kanoen op over et relativt stort bump på den anden side!

For det, vi ankom til, VAR grønnere og smukkere: Foran os lå en sommerlækker grøn græsplæne, med udsigt til Sverige over det friskblå og helt rolige Øresund i sommersolens hede, og mere end ti minutter gik der heller ikke før hele gruppen fik fundet håndklædet frem, flået tøjet af og sprintede ud i bølgen blå. Svedte kroppe, overophedede hoveder og trætte ben, arme og rygge blev belønnet af havets friske, salte og rensende vand. Badedyrsstillinger blev indtaget, og der lå vi, med ørene under vandet, blikket vendt mod den lækre sommerlyseblå himmel og kroppen helt afslappet og nød, at vi får ideer som… at sejle fra Farum sø til Københavns havn i kano… Og så er det, at man værdsætter og priser sig lykkelig over de små ting som rent og koldt Øresundsvand. Aldrig har det været mere lækkert.

Vi var som sagt meget ømme og trætte og derfor var det med at slå telte op ikke umiddelbart den første og bedste idé, vi kunne komme på. Nej, men derimod var det at sove lige præcis dér, hvor vi havde spist, lige præcis under det store bøgetræs trækrone, hvor vi havde siddet hele aften, meget mere tiltalende, så det gjorde vi. Madrasser, soveposer og puder blev fundet frem og vi sov alle sammen meget godt og trygt under åben og endnu engang stjerneklar nattehimmel, glade, mætte og med en lille og uskyldig fjer på.  

Dag 3, d. 4/8 2013, havsejlads ca 20 km ”strandpromenaden”:  

Efter at have sovet godt, trygt og tungt i 6-7 timer vågnede det meste af flokken op til en solopgang ud over Øresund. Bedre udsigt kunne man ikke ønske sig. Snakken startede, men efter at vi fandt ud af, at klokken nok ikke var mere end fem-seks stykker om morgenen, besluttede vi os hurtigt for at sove bare et par timer mere og stille var der igen. Ved otte tiden kunne vi ikke klare sommersolens varme stråler i vores lækre soveposer længere og hurtigt kom vi ud og op, morgenmaden blev endnu engang lavet og af sted kom vi ved en ti tiden. Foran os lå det store Øresund åbent og i dag skulle vi for første gang ud på det, som Gil beskrev som den sværeste del af turen og dette holdt stik.  

Vinden og vejret var med os, solen strålede fra en næsten skyfri himmel og vinden rørte knap nok på sig. Bedre vejrforhold kunne vi ikke havde haft.

Vi kunne alle mærke de to foregående dages sejlads, samt de lidt for lækre øl og drinks i kroppen, men frem skulle vi og af sted vi kom. Humøret og modet var højt, men dette blev hurtigt sat på prøve, da vi måtte kæmpe med en uforudsigelig udfordring i form af en overbelastning. En mand nede og dette betød endnu en gang samarbejde, koordination og teamspirit. For nogle hold kunne turen godt være sluttet ved havets begyndelse, da udfordringen ville virke for uoverskuelig, men for os var dette bare et lille bump på vejen, som på ingen måde skulle stoppe os. Målet var Københavns havn, som vi SKULLE nå og vi SKULLE alle sammen i mål. Så af sted det gik og det førte mange positive aspekter med sig. Vi fik en rokeringsrunde sat i gang i form af udskiftninger af makkere, og på den måde fik vi alle lært hinanden meget bedre at kende og nye bekendtskaber blev skabt. Udfordringen i gruppen gav en styrket gruppedynamik, og tvang gruppen til at blive mere arbejdsdygtige og dette formåede vi i højeste grad.

Efter det, som føltes som uendeligt mange kilometer med Københavns havn styrbords, ankom vi endelig til havnen og blev modtaget af bølger i mange retninger. Både vores teknik og søstærke side eller mangel på samme blev sat på prøve. Våde blev de forreste letmatroser, med bølger plaskende ind over stævnen på kanoen og med vores arme i spaghetti-lignende tilstand padlede vi ind langs Københavns havns kanaler. Den daglige trafik i havnen fik os til at vågne op, for lysten til at kysse en speedbåd, jernstolpe eller evt. færgerundfart var ikke øverst på ønskelisten. Så udfordrede, meget vågne og glade padlede vi forbi Refshaleøen, Halvandet, Ofelia beach, Operahuset og endelig nåede vi  frem til Kayak Republic. Klokken var ca. 16 og efter tre dages padlen og en faktuel rute på omtrent 45 km sprang vi op af kanoerne og med vores effektive, hurtige og fantastiske samarbejde fik vi i et snuptag tømt kanoerne, hevet dem op på kajen og rengjort dem, så de var klar til at køres tilbage til udlejningsstedet i Hellerup.

Øl og lunken sodavand blev åbnet og drukket og alle var glade for tre fantastiske, gode, svedige, hårde, udfordrende og ikke mindst hyggelige dage i alt for godt selskab med næsten uforskammet godt vejr.

Tak til hele teamet!