En lille vandretur i Sveriges smukke natur

Taskerne er pakket og 11 FFK´er + venner er klar til at indtage en lille del af Sveriges ”Skåneled – Österlencirklen”, som er et netværk af vandreruter rundt om i Skåne. Start- og slutpunktet er nord for Brösarp ved Torparebron bus station. En vandretur på små 40 km på 2 dage venter på os. Vi ved, at vejret er med os denne weekend, så intet kan gå galt andet end opdukken af vabler og trætte ben. 

 

 Den første dag starter vi blødt ud med små 6 km, inden vi når frem til den første shelter plads. Her er ren idyl og vi kan allerede mærke, at skoven svøber os ind i dens stilhed i fraværet af larmende biler og hverdagens travlhed. Vandreturens første aftensmad bliver tilberedt og af en eller anden grund så smager mad bare bedre i det fri. Da solen lige så langsomt putter sig i vest, dukker kulden op. Vi trækker ind i pladsens tilhørende hus, hvor en bålplads er installeret. Her kan vi varme os ved dens ild. Vi fejrer vandreturens komme med en lille skarp eller to og masser af snak og hygge. 

Selvom vi alle har lækre soveposer og er pakket ind i uld, byder natten på forfrosne FFK´er, der næste morgen kryber ud af deres soveposer. Solens varme kæmper om kap med nattens kulde, mens vi langsomt og forventningsfulde til dagens strabadser pakker telte og soveposer sammen. Kaffen er sat over og morgenmaden pakkes ud. Vi guffer godt i os, inden vi begiver os ud på den 17 km lange tur, der ligger foran os. 

Det er underligt, hvordan naturen påvirker én positivt, for allerede nu kan man mærke, at hverdagen på en eller anden måde er sat på stand by. Det er primitiv living og meget forløsende. 

Allerede sent på formiddagen varmer solen vores kroppe og vi er klar til at snuse til Sveriges fjeld. Snakken går, mens vi vandrer gennem rutens mange forskelligartede naturområder. Vi oplever bøgeskov, nåleskov, fladt-, bakkede- og åbne områder, der giver os lov til at spejde ud over Sverige. En lille mølle med Sveriges længste vandfald bliver lokationen for vores første pause på turen. En lille snack bliver sat til livs, inden vi begiver os videre. Kortet bliver inspiceret, så vi ved, at vi er på rette vej. 

På et åbent område med en å for foden af et langt bjerg bestemmer vi os for at holde frokost. Det kan godt være, at dåseleverpostej og en smule smuldret rugbrød ikke ville være at foretrække hjemme, men ude under den åbne himmel efter en lille ”gå tur” smager det bare bedre. Endnu engang sættes kaffen over, mens vi ligger på det lune græs og nyder hinandens selskab og sjove anekdoter. Der er indlagt god tid på denne vandretur, hvilket flere af os udnytter. Enkelte tager en lille lur og vækkes af deres egen snorken. 

Klar til kamp begiver vi os videre og få timer efter lander vi ved vores shelter, som skal udgøre vores hjem for denne nat.

Der går ikke lang tid, før flere begynder at samle brænde sammen til aftenens og nattens bål, som skal varme mad og ikke mindst de menneskekroppe, som skal ligge i pladsens shelter. En har taget økse med, en anden en sav til at lave brænde mens andre er lidt mere alternative. Teknikken går ud på at tage en stor kæp, svinge den højt over hovedet og banke den ned i et stort stykke træ i håb om at kæppen knækker. Andre vælger dog at drikke en lille én, tage vandrestøvler og sokker af inden de hjælper med at samle brænde. Det går hurtigt med at få samlet flere store bunker brænde, mere end vi kan bruge, men når man først er i gang og 11 mand hjælper hinanden, så går der sport i at samle så meget som muligt. 

Ikke lang tid efter går der lidt konkurrence i den om, hvem, som skal have lov til at tænde bålet, og da det er tændt, er humøret så højt, at endnu et bål må tændes lidt længere væk. Mens ilden langsomt æder sig ind i bålets træ, og vi bliver halv kvalt i al røgen, men samtidig langsomt får lov til at mærke ildens varme, samles vi til hygge og manicure. Jep, man kan godt udføre manicure under åben himmel, dog skal det ikke hér diskuteres hvor god denne manicure er udført.

Da aftenen indtager de trætte kroppe bliver primus og mad pakket ud og forberedt. Igen overrasker det os, hvor god mad man kan lave over primus og ikke mindst, hvor godt simpelt mad kan smage, sålænge det konsumeres i godt selskab i naturen efter en god vandredag og maden er varm. Da det er lidt af en luksus vandretur, trylles lidt mere alkohol op af taskerne. Derudover en lille højtaler, der passer til de mange iPhones som folk ejer og andet godt til ganen. Hurtigt bliver shelteret omdannet til en lille fest med musik og sang. Mens mørket indhyller os med dens kulde, varmer vi os ved hinanden. Hen på natten bevæger folk sig langsomt  en efter en ned i deres soveposer. Langt ud på natten - en smule beruset - vakler de sidste ned i deres soveposer pakket godt ind i langt undertøj, huer og varme uldsokker. Godt garderet mod frosten, som skal vise sig at lægge sig over vores midlertidige hjem i løbet af natten. 

Næste morgen vågner vi op til en smuk solskinsdag. På de områder, som solens varme endnu ikke har fået indtaget, ligger frosten endnu, men den bliver hurtigt tøet op, mens vi spiser morgenmad og pakker telte og soveposer sammen. Weekendens sidste vandredag ligger foran os. En tur på små 16 km. Vandbeholdningen er lav, så vi er opsat på at finde vand et eller andet sted. Vi ved, at der om ca. 3 km vil være vand at tappe, men først må vi igennem skov og krat op og ned af bakker. Ved en kirke møder vi en sød dame, som forbarmer sig over os og fylder en del vanddunke. Et andet sted banker vi på hos et ægtepar, som ligeledes giver os lov til at fylde vand på vores dunke. De er vant til at hjælpe sådan nogen som os på vej med vand. Humøret stiger og det er underligt, hvor glad man kan blive over at se en vandhane og ikke mindst folks hjælpsomhed. 

Det kan mærkes i benene, at vi har gået flere kilometer med oppakning, men humøret er stadig højt og snakken går. Denne dag byder på lige så forskellig natur som dagen før, og til tider sænker stilheden sig over os, mens vi vandrer. Det er ikke til at sige, hvad hver enkelt tænker på i disse stunder, men en ting er sikkert; der er kun glæde at spore i den lille flok. 

Efter frokosten på et skønt markområder med grantræer og små bakker vandrer vi ud på et stort, bakket hedeområde, der om sommeren, blærer sig med at være helt lilla pga. lyngen. Står man på en af bakkerne, kan man skue langt ud i horisonten, hvilken giver en skøn følelse af frihed og ro. En frihed og ro, som ud over hygge og simpel living, beskriver denne tur.

En vandretur i Sveriges natur er godt for både krop og sjæl og lidt forbrændte i ansigterne efter at have vandret i solen en hel weekend er vi nu klar til at komme hjem.